ReturN


Galleri Udengaard


info@galleriudengaard.dk  //  22 16 91 25


Åbningsudstilling - ReturN


Galleri Udengaard genåbner i nye lokaler - det sker i Rosensgade 34, Aarhus,  hvor vi får perfekte rammer og højt til loftet.

Vi håber I har lyst til at komme og fejre begivenheden og nyde åbningsudstillingen ReturN, hvor seks af galleriets kunstnere viser nye værker


Vi byder på et glas vin og tapas - VELKOMMEN!



Galleri Udengaard  / info@galleriudengaard.dk  / +45 22 16 91 25

Besøg vores facebook side


Ned Cantrell er født 1975 i England hvor han er uddannet fra Colchester Institute School of Art & Design, UK

og Surrey Inst. Art & Design,Farnham,UK. Og efterfølgende fra Glas & Keramikskolen på Bornholmi 2001.

Han har udstillet i hele verden, senest på European Museum og Modern Glass, Coburg (D) og Ebeltoft Glasmuseum.

Blandt priser og legater kan nævnes Statens Kunstfond i 2011 og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje 2013


Som i store dele af kunsthistorien ligger livet og dødens favntag som et hovedtema i Ned Cantrell’s motivverden.

Med sin på alle måder barokke fantasi, visuelle overskud og sorte koglende humor er Cantrell en kunstner, der viser

hvad man også kan bruge glas til. Med hans fantasifulde værker har vi for længst overskredet kunsthåndværkets rammer

og er kommet ind i skulpturens og installationens gebet. Og samtidigt bliver vi både pirret og pirket til, med en vedkommende

aktualitet der kalder på eftertanke










Anne Sofie Meldgaard er født i 1974 i Seoul, Korea. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2000

og har siden da udstillet på blandt andet Danske Grafikeres Hus og Randers Kunstmuseum og modtog i 2002 det

2-årige Igangsætterstipendium fra Kunstfonden.


Med sine personlige fortolkninger af de enkle motiver viser Anne Sofie Meldgaard et uhierarkisk syn på verden,

hvor alt er lige nærværende. De farvestrålende stilleben er en spændende fortolkning af det sete med vægt på maleriet

som medie frem for portrætlighed. En skakternet vase med blomster svæver i et udefinerbart gult rum. Kombinationen

af de tynde lag og tykke penselstrøg giver et spændende udtryk, hvor Anne Sofie Meldgaard med et ganske enkelt motiv

formår at skabe et kontrastfyldt og dramatisk univers.











Jens Thegler (f. 1965) er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 1999. Samme år blev han nomineret til den

prestigefulde Carnegie Art Award og siden har han blandt andet udstillet på Charlottenborgs Efterårsudstilling,

i Museumsbygningen samt i Rundetårn i København


Jens Thegler forenkler i høj grad motivet i sit maleri. Han finder blandt andet inspiration i kulissens flade rumlighed og

arbejder med en stærk forvrængning af perspektivet. I mange af værkerne beskæftiger han sig med kontorrummets

funktionelle indretning og de mennesketomme rum giver et billede af menneskets stigende fremmedgørelse i en

effektiviseret og struktureret verden. Med fantastisk kolorit og svungne linjer skildrer han bygninger, gader og kontormiljø

og skaber rum, der fremstår som et hyperreelt univers.











Jan Wessel (f.1952) Er oprindeligt uddannet scenograf, men arbejder i dag udelukkende som kunstner.

Han har udstillet mange steder i Danmark men også Tyskland, Sverige, England og Japan.

Har udført talrige udsmykninger i danske virksomheder, bl.a. Dong Energy, Herningsholms Erhversskole og Nykredit.


Jan Wessel har så at sige sit eget hjørne i dansk kunst. I hans kunstneriske univers mødes det fabulerende med det

maleriske, det legende med det eftertænksomme og det uhøjtidelige med det dramatiske. Han bemestrer en moderne

udgave af popkunsten og dens sans for det dekorative og grafiske. Og dog stikker han dybere: For han fortæller også

historier, der kan være både tvetydige og poetiske.















Marianne Markvad (f. 1967) har læst kunsthistorie ved Aarhus Universitet og har en diplomuddannelse i billedkunst.

Har desuden modtage individuel kunstnerisk vejledning af Jan Sander. Har modtaget Statens Kunstfonds Arbejdslegat

og støtte fra Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og har blandt andet udstillet i Aarhus Kunstbygning, Galleri NB

og Galleri Thomassen, Gøteborg


Marianne Markvad arbejder med et billedunivers der tager afsæt i den kulturelle virkelighed omkring os. Hun stiller skarpt

på den dagligdags scenografi og de almen-menneskelige vilkår de fleste af os er bekendt med. Med emner som arkitektur,

villavej, samfund og dagligdag spejles virkeligheden, og hun blander forskellige af disse spejlbilleder så nye betydninger

opstår. Betydninger, der på én gang refererer og stiller spørgsmål til de liv vi fører og de rum vi lever i. Markvad arbejder

i ”lag-på-lag”. Både i forhold til billeders betydninger, men også rent fysisk i arbejdet med maleri, collage, videofilm

og installationer i rum.















Bent Holstein (f. 1952) har gennem sin lange karriere haft talrige udstillinger i både ind- og udland.

Han er repræsenteret i en lang række samlinger, bl.a. Statens Museum for Kunst, MOMA New York og AROS.

Han har desuden modtaget flere legater og priser.


Bent Holstein skaber med sit kraftfulde maleri en vibrerende æstetik. Inspirationen er hentet på hans mange rejser

til bl.a. Key West og Yucatan, men han maler ikke det han ser, derimod bliver indtrykkene brugt som råstof i en

poetisk fortolkning i hans visioner af landskaber. De er opbygget i flere lag af olie på lærred og emmer af intensitet,

farver og bevægelse.